Det er umuligt at placere titusinder af produkter manuelt i dit eget kategoritræ. Automatisering kan dog gøre mere skade end gavn, hvis den bygger på forkerte principper.
Regler ud fra ord i navnet er en fælde
Reglen »står der et tal og g i navnet, er det et spinneagn« placerer et par wobblere rigtigt og tusindvis af stænger, foderkurve og blylodder forkert. Ordet »Fluoro« i navnet på et kunstagn er en farve, ikke en fluorocarbonline. »X8« er en bidmeldermodel, ikke en 8-flettet line. Den slags fejl er usynlige: produktet er kategoriseret, bare forkert, og ingen opdager det.
Produkttype, ikke ét ord
Først skal du bestemme, hvad produktet er (stang, foderkurv, agn), og først derefter, hvor det hører til. Farve, model, vægt og længde er attributter. Materiale kan være en type, hvis markedet inddeler sortimentet sådan, f.eks. fluorocarbonliner.
Flere signaler i stedet for ét
- leverandørens kategori (hvis den er ensartet),
- samme EAN hos referencebutikker og deres kategori,
- definitionen af din kategori: hvad der hører til, og hvad der ikke gør,
- lighed med produkter, du allerede har bekræftet.
Kategorisér kun automatisk, når mindst to signaler stemmer overens. Lad resten gå til kontrol, grupperet efter leverandørens kategori, så én afgørelse løser hele gruppen.
Pas på blandede grupper
Leverandørkategorien »Rods« kan indeholde både stænger og ekstra feedertoppe. Sender du hele kategorien til »Stænger«, havner toppene også der. Kontrollér derfor før en samlet kategorisering, at produkterne i gruppen er af samme type.
Mål præcisionen
Uden måling ved du ikke, om kategoriseringen virker. Hav en verificeret stikprøve af produkter, og sammenlign regelmæssigt. Falder præcisionen, så lad automatikken nøjes med forslag.